Customer Operations Coordinator til dansk multibrand designhus
God kundeservice, koordinering og stærke kunderelationer - er det det, der driver dig og giver dig energi? Så læs endelig videre her ...
Hos Rosendahl Design Group søger vi en engageret og serviceminded Customer Operations Coordinator, der trives i en rolle med mange kontaktflader og en varieret hverdag. Hvis du motiveres af at skabe gode kundeoplevelser, holde styr på detaljerne og samarbejde på tværs af organisationen, kan dette være jobbet for dig.
Bliv en del af Rosendahl Design Group
Rosendahl Design Group bringer dansk design ind i hjem over hele verden gennem en portefølje af stærke og velkendte brands. Til vores Customer Operations-team søger vi en kollega, der vil være med til at sikre professionelle kundeoplevelser og effektive processer på tværs af vores markeder verden over.
Din rolle
Som Customer Operations Coordinator bliver du en vigtig del af den daglige kundeservice og ordrehåndtering. Du får ansvar for at sikre et effektivt flow fra ordreafgivelse til levering og bliver kundernes primære kontaktpunkt i mange forskellige situationer.
Du kommer til at samarbejde tæt med kunder, salg, lager, logistik og økonomi for at sikre høj kundetilfredshed og smidige arbejdsgange.
Stillingen refererer til Head of Customer Operations, Nina Bonde Nielsen.
Dine arbejdsopgaver
Håndtering og opfølgning på kundeordrer på tværs af globale markeder
Besvarelse af kundehenvendelser via telefon og e-mail
Sikring af en effektiv ordrebehandling og løbende kundekommunikation
Administration af kundeportaler, herunder opdateringer, reklamationer og håndtering af leveringsafvigelser
Tæt samarbejde med Sales, Logistics, Warehouse og Finance
Vedligeholdelse af kundedata og informationer i ERP-systemer
Vi forestiller os, at du
Har erfaring fra en rolle inden for Kundeservice/Customer Operations eller ordrebehandling
Behersker dansk, tysk og engelsk flydende i både skrift og tale
Er stærk i dialogen med kunder og formår at skabe gode relationer
Har erfaring med ERP-systemer, gerne Dynamics AX samt Microsoft Office-pakken
Arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når tempoet er højt
Hvem er du?
Du er den type kollega, der naturligt tager ansvar og følger opgaver helt til dørs. Samtidig er du imødekommende, samarbejdsorienteret og motiveres af at hjælpe både kunder og kolleger.
Derudover ser vi gerne, at du:
Har en naturlig serviceorienteret tilgang
Er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
Trives i et team, hvor man hjælper hinanden
Har et positivt mindset og en løsningsorienteret tilgang til opgaverne
Vi tilbyder
Hos Rosendahl Design Group bliver du en del af en virksomhed med stærke designtraditioner og ambitiøse vækstmål.
Du kan blandt andet se frem til:
En central rolle med kontakt til kunder verden over
Muligheden for at arbejde med nogle af Danmarks stærkeste designbrands
Et uformelt arbejdsmiljø præget af samarbejde, engagement og godt kollegaskab
Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
Et dynamisk og velfungerende team, hvor vi hjælper hinanden og skaber resultater sammen
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Customer Operations, Nina Bonde Nielsen, på nbn@rdg.dk.
Vi afholder samtaler løbende og opfordrer dig til at sende din ansøgning snarest via nedenstående link.
Hos Rosendahl Design Group ser vi mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset alder, køn, etnicitet, religion, seksuel orientering eller baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Rosendahl Design Group
Vi er en danskejet familievirksomhed med 130 medarbejdere, der siden 1984 har været førende producent af dansk design. Vores mission er at bevare og udvikle danske designikoner og gøre dem tilgængelige for de mange.
Vi er stolte af at arbejde med en brandportefølje, der tæller Rosendahl, Holmegaard, Kay Bojesen, Lyngby Porcelæn, Bjørn Wiinblad, JUNA, Kähler og Arne Jacobsen Clocks.
Se mere på Rosendahl Design Group.
- Department
- Customer Operations
- Location
- Hørsholm
- Remote status
- Hybrid