E-mail Marketing Specialist (barselsvikariat) til dansk multibrand designhus
Skab målbare resultater med e-mail marketing for otte ikoniske designbrands – fra strategi og segmentering til kreative kampagner i et stærkt eCommerce-team.
Er du stærk i e-mail marketing og klar til at løfte nogle af Danmarks mest ikoniske designbrands online?
Rosendahl Design Group søger en engageret E-mail Marketing Specialist, som vil være med til at styrke vores digitale tilstedeværelse og skabe målbare resultater.
Om rollen
Som en del af vores eCommerce-team bliver din vigtigste opgave at styrke vores brands gennem effektiv e-mail marketing – fra strategisk planlægning til eksekvering. Du kommer til at arbejde med vores otte brands: Rosendahl, Holmegaard, Kay Bojesen, Lyngby Porcelæn, Bjørn Wiinblad, JUNA, Kähler og Arne Jacobsen Clocks.
Du bliver en del af et eCommerce-team på otte personer og refererer til Head of eCommerce, Anna Louise Hilstrøm.
Dine opgaver
Opsætte kampagne- og nyhedsmails for de otte brands i Salesforce Marketing Cloud til Danmark, Norge, Sverige og Tyskland
Arbejde med segmentering, personalisering og performanceoptimering.
Bruge AI-værktøjer til idégenerering, oversættelser, korrektur og optimering af indhold.
Tilpasse tekst og grafik i overensstemmelse med hvert brands unikke DNA.
Indsamle, analysere og handle på data i Google Analytics 4.
Holde dig opdateret på trends og best practices inden for e-mail marketing.
Din profil
Du er både kreativ og har sans for detaljen – og du arbejder også struktureret og kan prioritere skarpt i en travl hverdag.
Vi forestiller os, at:
Du har erfaring fra en lignende stilling.
Du har en uddannelse indenfor kommunikation, marketing eller lignende.
Du kan navigere i krydsfeltet mellem branding og eCommerce.
Begreber som åbningsrate, klikrate og A/B-tests er kendte for dig.
Du er god med ord og kan tilpasse din kommunikation til forskellige målgrupper og brands.
Kendskab til Salesforce Marketing Cloud er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Et spændende barselsvikariat i en ambitiøs eCommerce-afdeling, hvor du de første uger vil arbejde tæt sammen med Caroline – vores E-mail Marketing Specialist – i forbindelse med overdragelse.
En 37-timers arbejdsuge med fleksibilitet og gode arbejdsforhold.
Et stærkt fagligt miljø med fokus på købmandskab og sammenhold.
Et dedikeret team med godt samarbejde, høj faglighed og en uformel tone.
Inspirerende omgivelser i Hørsholm.
Muligheden for at arbejde med nogle af Danmarks største designbrands.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte E-mail Marketing Specialist Caroline Boesen på mail cab@rdg.dk eller Head of eCommerce Anna Louise Hilstrøm på mail alh@rdg.dk.
Vi holder samtaler løbende og opfordrer dig til at sende din ansøgning snarest via nedenstående link. Forventet opstart er den 1. november eller efter aftale.
Vi betragter mangfoldighed og forskellighed som en styrke i vores organisation. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, seksuel orientering, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Om Rosendahl Design Group
Vi er en danskejet familievirksomhed med 130 medarbejdere, der siden 1984 har været førende producent af dansk design. Vores mission er at bevare og udvikle danske designikoner og gøre dem tilgængelige for de mange.
Vi er stolte af at arbejde med en brandportefølje, der tæller Rosendahl, Holmegaard, Kay Bojesen, Lyngby Porcelæn, Bjørn Wiinblad, JUNA, Kähler og Arne Jacobsen Clocks.
Se mere på Rosendahl Design Group.
- Department
- Ecommerce
- Locations
- Hørsholm
- Remote status
- Hybrid