Social Media Specialist til dansk multibrand designhus
Har du lyst til at være med til at forme sociale medier for 8 ikoniske danske designbrands, og motiveres du af en rolle, hvor du får ansvar for den daglige eksekvering?
Rosendahl Design Group søger dig, som vil være med til at drive og videreudvikle vores sociale univers.
Du brænder for content, trends og digital storytelling og har fingeren på pulsen, når det gælder TikTok‑trends, Instagram‑formater og visuel storytelling. Du forstår, hvad der performer på de enkelte platformes præmisser og har erfaring med at opbygge en kommerciel TikTok‑kanal fra bunden. Du trives med at tage kreativt ejerskab fra idé til publicering – også foran kameraet.
Vi søger en Social Media Specialist til en fuldtidsstilling, hvor du får Rosendahl brandet som dit primære fokusbrand. Samtidig får du ansvaret for at drifte og vedligeholde vores øvrige stærke designbrands: Kähler, Kay Bojesen, Lyngby Porcelæn, Holmegaard, JUNA, Bjørn Wiinblad og Arne Jacobsen Clocks.
Du bliver en central del af vores marketingteam og arbejder tæt sammen med vores Global Marketing Manager, content teamet samt vores e-commerce team for at skabe engagerende, visuelt stærkt og relevant socialt indhold på tværs af platforme.
Dine primære opgaver
Opbygge Rosendahls TikTok-kanal fra bunden – strategi, koncept, content, eksekvering
Udvikle contentformater, hooks og fortællinger der matcher TikToks univers
Relancere Instagram og Facebook efter Rosendahls nye visuelle identitet
Være med til at definere Rosendahls nye tilstedeværelse på sociale medier
Producere content fra idé til publicering (optagelse, redigering, tekst, timing)
Teste trends, formater og platformsspecifikke virkemidler
Fungere som vært/være in front of camera på profilen
Planlægge og publicere content på tværs af alle brands (primært Facebook og Instagram)
i samarbejde med relevante stakeholdersBidrage til en sammenhængende og engagerende visuel og kreativ retning på profilerne
Understøtte kampagner, produktlanceringer og storytelling
På tværs af platforme og brands
Community management og daglig interaktion
Løbende performance-opfølgning: indsigter, læringer og anbefalinger
Månedlig rapportering på content-performance og udvikling
Sparring med marketingteamet om visuelt udtryk, kampagner og contentstrategi
Planlægning og strukturering af content (contentplaner, timing og overblik)
Vi forestiller os, at du…
Har et indgående kendskab til TikTok og Instagram og forstår, hvad der performer på de respektive platforme
Har erfaring med content creation – gerne fra egne profiler, studieprojekter eller tidligere job
Er kreativ, idérig og tør eksperimentere med nye formater og vinkler
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dit område
Er struktureret og trives med at planlægge, producere og følge op
Er komfortabel foran kameraet – eller nysgerrig på at blive det
Er nysgerrig på trends, kultur og udviklingen inden for sociale medier
Har en stærk visuel og æstetisk sans og forståelse for branding i content
Det er en fordel, hvis du…
Har erfaring med videoredigering (fx CapCut, Premiere Pro, Final Cut, After Effects eller lignende)
Har kendskab til performance-analyse, SoMe-statistik og insights
Har en baggrund inden for kommunikation, marketing, medier eller tilsvarende
Har interesse for design, livsstil og interiør
Vi tilbyder
En fuldtidsstilling med stort kreativt handlerum
Mulighed for kreativt ansvar og tydeligt ejerskab
Et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø i lyse omgivelser med base i Hørsholm
En hverdag med engagerede kolleger og nogle af Danmarks stærkeste designbrands
Mulighed for både faglig og personlig udvikling samt værdifuld erfaring inden for Social Media og branding
Opstart ønskes snarest muligt.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV – gerne suppleret med eksempler på content, du har skabt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Global Marketing Manager Lisa Rasmussen på tlf. 3143 99 02.
Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt, og kalder løbende til samtaler. Vi modtager kun ansøgninger, der er søgt online via nedenstående link.
Vi betragter mangfoldighed og forskellighed som en styrke i vores organisation. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, seksuel orientering, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Om Rosendahl Design Group
Vi er en danskejet familievirksomhed med 130 medarbejdere, der siden 1984 har været førende producent af dansk design. Vores mission er at bevare og udvikle danske designikoner og gøre dem tilgængelige for de mange.
Vi er stolte af at arbejde med en brandportefølje, der tæller Rosendahl, Holmegaard, Kay Bojesen, Lyngby Porcelæn, Bjørn Wiinblad, JUNA, Kähler og Arne Jacobsen Clocks.
Se mere på www.rosendahl.com
- Department
- Brand & Marketing
- Locations
- Hørsholm